Lige for tiden er mine drømme mega underlige, men hvornår er de ikke det?! xD Tror at denne drøm var mere et mareridt end alle de andre.. kan skrive det jeg kan huske fra drømmen.. x.o
Det var ved vandkanten ikke omkring byen med lidt uden for en by.. hvor skibene holdet til. der læ der et hus bygget af træ ude i vandet, der var en bro lignende ting der ud.. ehm.. og jeg var i byen da 4-5 mænd kidnapper mig og jeg bliver spærret inde i hytten.. hytten er bare et stort rum for sig selv, nogle enkelte vinduer, en dør og midt i rummet ved siden af en væg som går et stykke igenmen rummet .. på venstre side er der et bord med en blomst på.. og så er der nogle malerier, hytten er meget lys i sig selv!... men ja jeg ser det hele fra to vinkler min egen og andres.. fx. en af mændene, mine venner eller familie x.o men ja der sker en masse.. ... og ser noget fra Nalle's vinkel hun er sammen med Anko og de kan ikke forstå de ikke har set mig i over en uge.. og ingen kan finde mig, eller har set mig.
Tilbage i hytten, sidder jeg heletiden ved blomsten for at finde min trykhed, nogle gange lukker mændene noget mad ind til mig og noget vand.. men jeg spiste det ikke rigtig.. jeg prøvede at komme ud af vinduerne, men de kunne ikke åbnes inde fra.. o.x der var gåer 2 ugen er ingen kunne finde mig.. og så hopper drømmen frem et godt stykke, og pludselig er der nogle i døren jeg kender da mændene kommer ind og de står omkring mig.. en står med en pistol og truer mig, jeg sidder i hjørnet ved blomsten.. jeg får sparket pistolen ud af hånden på ham og den falder hen til mig.. jeg reagere hurtigt og tager pistolen op i hænderne retter den mod ham som havde den før, han begynder at gå tætter på og jeg råber ''STOP det ellers skyder jeg dig!!!'' han griner af mig og siger ''som om en lille en som dig tør skyde mig!..'' eller noget ligende.. også går han tætter på.. hvor jeg med det samme trykker trækkern og rammer ham i venstre siden af brystet.. han falder om og ligger ned.. de andre kigger på ham og så på mig.. og derefter bliver det hele mørkt og jeg vågner fra drømmen... o.x
Den lyder ikke særelig mareridt artig.. men det var en syg drøm.. >...<
og en ubehagelig føles af at være alene og bange! og ikke kunne gøre den mindste modstand..
tænker på om drømmen kunne betyde et eller andet, vil lige tjekke min bog...
Her er hvad der står ved de forskellige ting..: Bange: At drømme at du er bange og ikke ved, hvad du er bange for, er tegn på, at du ikke har grund til at være bange. Alene;: Det er godt at drømme, at du overlades til dig selv. Dine venner vil aldrig svigte dig.
'Jeg Elsker Dig'
Ikke igen!... endnu en jeg såre, han er min ven/Gamer ven som jeg kalder ham... jeg kan ikke se os som andet end venner, og hvor lang tid har han lige snakket med mig?? like 2 uger eller mindre og det var over skype..
han gik i 9. klasse på skolen sidste år, jeg snakkede aldrig med ham eller lagde mærke til ham.. ._. også snakker han med mig i 2 uger over skype og ser et gammelt billede af mig.. også skriver han 'Jeg elsker dig' til mig.. >..<
Why!?.... I Don't Get It!... really.. :i Jeg har ingen følser for ham overhovedet.. jeg var i en gruppe samtale med ham og nogle andre da vi begynder at snakke om den hemmelighed Danni, Morten, Lasse og Thais holdet hemmelig for mig i den her uge.. jeg fik dem plaget til at de skulle sige det til miig, efter skole, men de glemte det heletiden!.. xD
Danni skrev det så til mig.. OTL og så i samtalen snakkede vi om det og de var like 'Vi siger det ikke.. eller kun vis vi må for ham'
senere snakkede vi om lan-aften, at hans mor ikke ville have piger med 'Fordi så ville de bare slås om pigen i stedet' (LOOOL! O.o) Thais siger så 'Nej det er nok mere Danni og .. 'ham' der vil slås' og jeg var like 'hvorfor Danni??' jeg plaget dem til at sige det istedet siger 'han' at han kan lide mig.. Det var for god sake ikke det jeg ville vide ._.
Anyway.. han sagde det og jeg blev nød til at afvise ham. Kort og hurtigt, også hoppede jeg af samtalen da jeg ikke længere ville være der af ren akavethed.. ._.
Jeg var måske for hård ved ham?.. jeg ved det ikke.. jeg jeg lader vær med at kontakte ham lige forløblig, så han lige kan tænke lidt.. :i
Jeg har altid hængt mere ud med drengende!..
Lige siden jeg kom i skole, har jeg hængt ud med drengende!.. men kan sige jeg hadet piger og ville faktisk gerne være en dreng.. i 0. klasse var der kun 2 drenge i klassen, Daniel og Jeppe.. jeg blev hurtigt rigtig gode venner med dem og vi sloges altid for sjov i frikvaterende.. og når vi var sammen spillede vi playstation, pc eller andet der havde med spil at gøre! ^-^ De accepteret hurtigt at jeg ikke ville have de kaldte mig hun, pige, hende eller noget.. men de suntes self det var sjovt at kalde mig en hun fordi de vidste jeg blev irriteret af det.. men så slog vi bare til hinanden lidt og plattet og så var det over!.. men så blev Jeppe og Daniel uvenner over mig fordi de begge kunne lide mig.... jeg prøvede at få dem til at være venner igen, men det lykkedes ikke.. halvejs inde i 1. klasse blev vi alle venner igen, men jeg skulle flytte skole fordi vores hus brændte ned.. så vi skulle bo i Ejby i et halvtår og flyttede os skole.. så måtte sige farvel, men havde ikke troedet det ville være et fravel for altid.. :i vi boede i Ejby i det halve år, jeg havde fået andre venner, men savnede dem stadig! :i vi flyttede tilbage til hjorte' da vores hus var bygget op igen.. jeg tog op i skolen og besøget mine venner.. og fik mig os rodet ud i balade fordi en 'tudemarie' begynte at græde.. -.-' fik skænd ud af læren og fik afvide vis jeg ikke kunne opføre mig ordenligt kunne jeg gå min vej.. WUUUT!... jeg havde ikke gjordt en skid!.. O...o svaret lære igen og råbte af hende at det ikke var min skyld hun græd.. så gik jeg væk derfra sammen med mine venner...
Vi boedet ikke længe før vi flyttede til Brenderup hvor vi stadig bor.. ny skole igen og nye venner igen.. OTL Jeg kendte en pige fra min vej os kaldt Mie og samme alder som mig!.. vi blev rigtige godt venner, også skulle jeg begynde på folkeskolen.. heldigvis gik hun der os!.. hun havde fortalt de andre hvordan jeg var og sådan.. så de tog godt i mod mig.. omkring slutningen af 1. klasse havde en pige Majken set sig sur på mig fordi jeg fik så hurtigt venner og hendes bedste venner var nu henne ved mig, i stedet for hende.
Så hun begyndte at mobbe mig, og ik nok med det fik hun Mie til at mobbe mig os.. :c ved ikke hvad hun havde sagt til Mie, men hun var godt sur på mig.. hvert frikvater skubbede de til mig, smed med mine ting, ødelagde noget i mit pinalhus, sprøjtede vand på mig, fik drengende med på det.. og hver dag efter skole jeg ventede på bussen.. kom de hen til mig.. provokeret mig, sagde grimme ting om mig og min familie.. jeg stod bare og tog i mod 'slagende' holde tårende inde.. de skubbede mig ind i store sten, kastede med mig taske.. jeg bedte dem stoppe.. de grinte bare af mig og fortsatte.. i bussen sad jeg altid alene og kiggede ud af vinduet holdte tårende inde så godt som muligt.. spærret pladsen ved siden af mig med min taske.. men de satte sig bare bag mig og rev hår ud af hovedet på mig fx.. (Det skal lige siges da jeg var mindre var jeg 'Den lille MEGET stille pige' jeg svaret ikke bare igen, slog dem ik eller noget jeg var 'den søde og stille pige' )
Endelig efter 1 times kørsel var de begge væk.. og tårende trillede.. jeg tog mit hår foran øjnende ungik øjne kontakt på vej ud af bussen ''Tak for turen og fortsæt god dag'' sagde jeg altid når jeg stod af.. når jeg trådte ud på asfalten og bussen kørte brød jeg sammen.. tænkte onde tanker om dem.. at de kunne skride så langt væk som muligt.. når jeg kom hjem løb jeg bare ind på mit værelse og blev der heledagen og indtil tårende var væk.. jeg slog altid min hånd ind i væggen eller i min selv og lod som om det var dem!.. jeg var så sur.. og så skuffede over Mie's opførelse!!.. Sådan var det hverdag.. min mor var bekymret for mig og spurgte tit hvordan det gik i skolen.. ''Det går godt'' sagde jeg og smilte..
Rafia en anden pige syntes de var så ondsvage og en dag kom hun hen til os efter skole hvor de mobbede mig igen.. hun var Majkens rigtige gode ven os.. Rafia bedte dem om at gå og at de skulle lade mig være.. de hørte efter og mig og Rafis blev rigtig gode venner efter hånden som tiden gik.. men når hun ikke var ved mig.. kom Mie og Majken igen...
Halvvejs i 2. klasse.. stoppede Mie og Majken... Mie kom hen til mig og undskyldte mange gange og spurgte om det Majken havde sagt til hende var rigtigt... jeg sagde self nej.. og hun blev ked af det, og at hun ikke havde spurgt mig først.. jeg havde fred i nogle dage.. så kom Majken igen.. nu med Rafia bag sig.. hun havde gjordt det samme mod Rafia som ved Mie.. Ko man!!...
Så det begyndte forfra igen tingende gentaget sig bare med Rafia i stedet.. tilgengæld kom Mie hen til min side og 'beskyttede' mig.. det hun kunne når hun var der..(Min bror og jeg slås tit for sjov og han 'lærte' mig at slå fra mig.. og jeg spillede en masse skype spil og sådan med ham.. jeg ville mere og mere være en dreng.. når jeg så hvor sjovt de havde det.. jeg ønskede jeg var som dem!!) Det var halvvejs inden i 3. klasse og en dag efter skolen jeg ventede på at komme med bussen.. kom Hanna (min søster) Ned til mig.. Jeg bedte hende om at gå sin vej for jeg så Rafia og Majken var på vej.. og ville ikke have Hanna skulle ikke blandes ind i det.. hun gad ikke gå. dsv.. de kom hen til os jeg ladet som ingen ting og snakkede videre med Hanna.. de svinet mig til igen.. jeg ignoreret dem.. Hanna kiggede usikkert på mig og så kiggede hun på dem og svaret dem i igen.. (sødt!<3) så begyndte de bare at køre på Hanna.. skubbede hende og slog ud efter hende (Hanna gik i 0-1.klasse der) De skubbede hende over en sten og hun slog sig begyndte at græde.. jeg satte mig ved hende trøstede hende.. indtil de slog til mig.. Jeg var virkelig gal!.. De skulle fandme ikke mobbe Hanna!.. Mig er okay men fandme ikke Hanna!!!
Jeg blev så sur rejste mig op og råbte dem i hovedet at de kunne skride af helvedets til.. ellers 'pannede' jeg dem en!... de var to mod mig så de grinte bare.. bussen kom og de gik, jeg gik hen til Hanna hjalp hende op og vi gik ind i bussen.. jeg kiggede på hendes hænder hun havde fået hudafskrabninger... jeg sagde til hende hun ikke skulle sige noget til mor eller far om det på nogle måder!... Jeg rystede over hele min krop efter at have råbt af Majken og Rafia... for det havde sikkert gjorde det værre end det var.. da vi kom hjem gjorde jeg som altid.. og Hanna fortalte self om hvad der var sket.. Min mor kom ind og spurgte hvad det var, jeg græd.. og fotalte det hele.. hun ringede til deres forældre..
Dagen efter kom jeg i skole, listede nærmest hen på min plads håbet på de ikke var i skole.. men de kom og så begyndte det ''Nurrh.. skal du have hjælp før du kan klare dig selv..'' osv.. de puffede til mig som altid.. i timen gik jeg ud på toilette og ringet til mig mor spurgte om hun ikke kunne komme og hente mig jeg ville bare væk der fra!... hun kom og hentede mig i klassen mens vi havde time.. Hun skældte dem ud over for heleklassen og så kiggede hun på mig som sad med de største tåre i øjnende bange for hun ville tage hjem uden mig.. hun kiggede på mig og spurgte om jeg ville med hjem.. jeg nikkede og pakkede mine ting sammen..
Jeg havde fred resten af året!!<3 jeg fik de bedste venner som var det jeg søgte!.. (drenge) Frederik, Patrick, Tobias.. nørderne i klassen det var lige den gruppe jeg havde søgt efter! ^-^ Og de behandlede mig ikke som en pige.. men som en af dem!.. det var det bedste!.. vi slås os, men for sjov.. det var det bedste! ^-^
jeg gik i drenget tøj og helts mørke farver!.. det bare lige mig! ^-^ Jeg hadet det der pige lort.. pige fnider fnader.. og alt deres pis.. ._.
Men jeg havde lært at svare igen og slå fra mig.. så efter jeg var oppe at slås med en fra klassen og viste jeg godt kunne klare mig selv.. fik folk lidt mere respekt for mig.
6. klasse begyndte jeg at være sammen med Mie og en ved navnet Naja.. men var mest sammen med Drengende stadig.. :i
7. klasse skulle Majken, Mie, Rafia og nogle andre stifte skole til brenderup realskole! YES! tænkte jeg udover Mie flyttede med... havde været adskillige med hende i hele 6. klasse.. Men i 7. klasse, begyndte jeg mere og mere at kunne lide 'pige ting' og accepterede at jeg var en pige.. :i
Jeg har accepteret det nu, men jeg er stadig lidt drenget.. jeg elsker at game, og være sammen med drengende, går i t-shirts/hættetrøjer og gemme Boobs væk.. >..<
Og ønsker stadig at blive set som en af dem.. men det lykkes ikke rigtigt.. for de ser mig som en pige, og de fleste ser kun mit udsende.. -.-'
Men jeg har fået mig en dejlig vennekreds nu! Anko, Nalle, Danni, Morten og Lasse.. de fedeste venner ever!.. vi kan fyre så meget pis af og vi griner bare af det!.. lige som jeg altid har søgt mit venskab skal være!^-^
Hvorfor er det altid sådan at alle mulige falder for en men bare ikke den men gerne vil have?! ;w;
Lige for tiden har jeg lagt mærketil at der er mange... eller en del.. eller noget!.. som er faldet for mig.. os ham jeg så godt kunne lide før han kom sammen med min lille søster!.. han er nu meget pæn og sød.. men det bare ikke den jeg søger.. OTL
og andre som kan lide mig.. jeg kan bare mærke det på dem det er så indlysende..!
Men det tåbelige er.. at det bare ikke er den jeg er vild med?..
Jeg kan virkelig godt lide ham!.. hans smil, grin, stemme.. og ALT er bare sødt ved ham!.. selv vis han ignorer mig, syntes jeg stadig han er sød og nuttede!.. når han skriver bliver jeg mega glad og hyper.. man kan så tydeligt se vis det er ham der skriver til mig!..
jeg plejer bare at kigge lidt dødt i min mobil selvom jeg elsker at få beskeder, så når han skrive selv vis der bare er 'hej' så smiler jeg stort og sommetider griner/fniser jeg og svare så hurtigt som muligt tilbage!
Men mit dilemma er at jeg ikke ved om han kan lide mig.. OTL
En god ven sagde ''Du fortjener en som ligger mærke til dig'' men det gør han da os, han skriver jo til mig og snakker med mig?
og så alle de andre som kan lide mig.. jeg vil ikke såre dem men bliver nød til at afvise dem.. En af dem spurgte mig i onsdags om jeg ikke ville være hans kæreste.. jeg smilte af generthed selvom det var over sms, og sagde 'Hvor er han dum!' samtidig med jeg grinte.. måske fordi det var min søsters ex?o.0
jeg var ikke glad for at afvise ham men det gjorde jeg!.. skrev jeg syntes han var sød men jeg ikke ville starte et forhold.. på den sødeste måde jeg kunne!.. han forstod mig godt, heldigvis! ^^,
vi er stadig venner men kan sagtens mærke han kan lide mig.. han nærmeste klammer sig til mig, og vil ikke give slip x..x
Men hvorfor kunne det ikke være ham jeg kan lide?!.. hvorfor??
nok fordi folk syntes det er unormalt, at jeg er underlig, klamt?.. jeg ved det ikke!.. men folk vil ikke rigtig acceptere det.. OTL Jeg er så heldig jeg har nogle så dejlige venner (Nalle og Anko) som forstår mig!.. måske syntes de os jeg er lidt underlig, men de forstår det og støtter mig!<3
Det er bare så tydeligt at se på mig, hvem det er!..
Min hjerne er os virkelig DUM for tiden! >..< Den ser sig forelskede i alle!.. måske fordi jeg savner en jeg kan ligge ved og føle mig tryk, at gå sammen uden at være flov, en jeg kan græde ved uden den anden ville tænke jeg er ynkelig, en som holder af mig uden at det kun gælder mit udsende, men kan lide min personlighed, en som ikke udnytter mig, en som tør sige til mig face to face 'jeg elsker dig'.. en jeg os kan fjolle rundt med uden det heletiden skal være sukkersødt og ligge sammen 24/7.. en som kan tage en joke og finde ud af hvornår jeg er seriøs og useriøs, en som ikke giver op selvom der er lang vej mellem os!.
Det er det eneste jeg ber om!.. måske det er for meget at forlange, men det er vel det helt almindeligt at man forlanger det?? jeg mener det er vel 'ægte kærelighed'? eller er det bare mig som er forkert på den?
Mit kæreligheds liv er bare røv og nøgler.. alle jeg ikke vil have skal falde i samme fælde som de andre falder lige i den!.. selv nogle af mine gamer venner kan lide mig.. og jeg vil ikke starte noget med dem fordi de er mine VENNER, ikke mere og jeg ønsker ikke mere end det! :i
Anko & Nalle sagde i sjov på et tidspunkt ''Mie du tager bare alle!'' (at alle kan lide mig) vi grinte at det og snakkede videre og har tit spurgt dem hvorfor folk kan lide mig?! ''Det er fordi du er lille og nuttede, sød og pæn'' får jeg som svar.. men hvad hjælper det vis det ikke er den jeg kan lide som kommer til mig??
jeg vil ikke have alle skal falde for mig!!.. jeg såre bare så mange når jeg er i et forhold så! :o
Min tideliger ex Peter hed han.. da jeg kom i et forhold skrev han til mig 'Tillykke....'' tak for shit!.. virkelig glad på mine vejne!.. og så slettede han mig på alt Facebook, skype, msn, League og legends, og andre spil.. Why!?.. her sidste uge var jeg så inde i et spil jeg ikke har spillet i lang tid!.. han var på der ''Hej Mie!! :D'' skrev han blev lidt glad over han skrev til mig igen!.. men det var os det sidste jeg hørte fra ham igen.. OTL
Men anyway.. min forældre vil os kvæle mig vis jeg sagde hvem jeg kan lide og at vi var samme!..
Jeg sagde til en fra mig klasse at hun skulle lade vær med at være så liderlig xD (ment som hun har været i seng med en på 19-21.. og hun er 15) og jeg har selv være så meget i mod sådan noget!.. hvad sker der??
jeg har ikke tænkt mig at være sammen på den måde.. af grunde jeg syntes er akavet at sige/skrive.. det er bare min egen lille frygt/hemmelighed jeg har.. og som jeg ikke vil dele med nogle, ik fordi jeg har en sygdom eller noget.. det er bare mig som er underlig vil 'normale mennesker' syntes og kigger dumt på mig.. xD
men jeg kan så godt lide ham!... men vil ikke starte noget.. vis det alligevel slutter når jeg skal til østrig.. Damn kærelighed.. c:
Nu vil jeg høre god musik og kommer op i humøret igen!<3
