Alene.. ._.

Jeg føler mig ikke velkommen.. det er som om de ingorrer mig, og nogle af de skæve blikke jeg får nogle gange.. :/
Det er ikke rart også i sær ikke når man er alene og søger nogle venner og så gerne vil ind i fælleskabet..
men de er over 25 stykker.. og indimellem er der nogle idioter og snopper.. men se bort fra dem er der Luki, Lisa og Sabse.. som er 3 jeg snakker godt sammen med.. men har det som om Lisa er træt af mig.. og det er som om hun ingorrer mig nogle gange, Sabse er virkelig flink og hun snakker os meget med mig, hun er rigtig flink!^^
Luki... han er fin nok og virkelig god at snakke med.. men nogle gange er han så fat svag.. også hans dårlige jokes fx:
Mig : *snakker om jeg har holdt fødselsdag for Inge's søn Micheal*
Luki: how old is he?
Mie: 23.. why?(:
Luki: ahh thats good ^^
Mie: why?
Luki: So you can get fucked ;)

og sådan er det helevejen igennem.. det er ikke engang sjovt!.. og jeg bliver sur på ham hvergang han siger sådan noget lort.. så siger han undskyld ... og næste dag kommer det igen.. -.-'

Men de er fine nok, og det er de eneste der snakker meget med mig... :c

Luki fortæller mig en masse ting om dem jeg kan lidt.. så det er fint nok, han er os den eneste jeg har åbnet mig for og siger ting til fx hvem jeg kan lide osv.. og han prøver virkelig på at trøste mig når jeg er ked af det.. og har sagt at vi kan mødes et sted når han får sin Motercrosser tilbage fra rapartion.. også kan vi snakke om det..

men ja jeg har allerede fået haters<3 Mario og Martin.. de kan ikke lide mig, jeg ved ikke hvad jeg har gjort dem.. men jeg kan heller ikke lide dem så det vel fint nok... det får mig bare til at tænke på de påvirker de andre.. de påvirker i hvertfald Luki fordi det er hans gode venner og de kan ikke lide mig og de hader en som hedder Gözie fordi han snakker meget med mig og er en af mine gode venner.. så kan de ikke lide ham mere.. o_o og Luki er bange for at vis de ser han krammer mig eller snakker med mig, at de vil hade ham os.. ._.

Sikke meget lykke jeg laver hernede!...

DET KU' IKKE BLIVE MERE WONDERFULL.... OTL

jeg ligner slet ikke mig selv.. :
Jeg smiler næsten ikke mere
Stirre bare ud i luften
Snakker aldrig
Sidder bare stille, selvom jeg har lyst til at løbe rundt og skrige af alt hvad jeg kan for at bryde ud og blive mig selv igen..
Er ikke hyper 24/7
Smiler ikke
Mit ansigt er heletiden like :  :i vis ik :(
Og min stil er så småt ved af faldme.. den bliver mere og mere kedelig for hverdag jeg har det sådan her..

Ikke engang musik hjælper på mit humør problem.. :s
Jeg er ked konstant, og jeg savner bare min familie så DAMN MEGET!! TT_TT

Men jeg vil ikke tage hjem eller vise min mor jeg har det sådan her... Jeg prøver at gøre hende stolt og vise at hun har opdraget mig godt og hendes arbejde har gjort lykke!.. hvergang jeg snakker med hende på skype.. fortæller jeg hende de gode ting.. og hun siger ''Hvor er jeg stolt af dig stak!<3'' det gør mig glad for så er jeg godt på vej til at nå mit mål.. men jeg har det hæsligt.. savnet af hende/dem.. :S

Og det at den eneste dreng jeg virkelig er faldet for.. har fået en kæreste... jeg havde håbet på jeg ku være sammen med ham.. så ville jeg nok heller ikke have det sådan her heletiden og føle mig alene og forladt.. så havde jeg en som jeg kunne lide/elskede ved min side.. men nej... jeg ser hvor lang tid de er sammen, jeg håber dog det ikke holder, jeg ved det er ondt, men jeg er faldet for sygt for ham.. :i

Jesus jeg træger til noget luft.... sidder og drukner i saltvand... men tør ikke gå ud.. jeg er bage for mørket.. OTL

Tror bare jeg skrider i seng.....